Terapi hos Johannes Kizach
Jeg arbejder med terapi og fordybelse i roligt lokale ved gågaden i Silkeborg. Du kan læse om min baggrund her.
Læs mere om samtaleterapi, mit perspektiv og tilknytningsmønstre herunder.
Har du spørgsmål?
Klik her for at komme til kontakt og praktisk info.
Samtaleterapi
Livets vanskeligheder og traumer påvirker vores tanker, følelser og krop. Det kan dræne os for energi, mindske glæden og gøre det svært at være i kontakt med andre. At dele det svære med et andet menneske kan skabe forståelse og forandring.
Vi starter med at afklare hvad du ønsker at få ud af terapien, og jeg tilpasser forløbet til dig og din situation. Et terapeutisk forløb kan fx hjælpe dig med:
- at mærke dig selv, din krop, dine behov og grænser tydeligere
- at få overblik og klarhed
- at turde mærke og rumme svære følelser i tryg kontakt
- at opdage og frigøre spændinger og blokeringer i kroppen
- at få bevægelse ind i fastlåste mønstre
I samtaleterapi kan man arbejde med mange forskellige temaer fx: stress, angst, mindreværd, nedtrykthed, usikkerhed, vrede, jalousi, ensomhed, sorg, skam, tvivl, nervøsitet, følelsen af fastlåsthed, manglende retning, relationer, konflikter og traumer. Målet er at øge selvforståelsen og bevidstheden om det vanskelige og skabe plads til mere liv, glæde og handlefrihed.
Har du spørgsmål eller vil du bestille en tid?
Klik her for at komme til kontakt og praktisk info.
Terapeutisk perspektiv
Mange terapiformer kan ses som forskellige måder at skabe kontakt på: gennem tanker, følelser eller krop. Kognitiv terapi og klassisk psykoanalyse arbejder mest gennem tanker og sproglig refleksion. Gestaltterapi og emotionsfokuseret terapi tager ofte udgangspunkt i følelser, mens Somatic Experiencing og oplevelsesterapi har kroppen som primært kontaktpunkt. I praksis blander de fleste terapeuter tilgangene, alt efter hvad der passer bedst til klienten.
Jeg arbejder ud fra en forståelse af, at vi både har et bevidst jeg og en ubevidst del, der rummer sider, vi ofte forsøger at fortrænge – som vrede, misundelse, frygt, skam eller fejhed. At holde de dele ude kan være energikrævende, og giver ofte symptomer (fx ængstelighed, nervøsitet eller angst).
Ved at integrere de fortrængte sider kan vi opnå mere balance, ro og glæde – og få adgang til ressourcer, der ellers er gemt væk.
Vejen derhen er ofte gennem de svære følelser. Det at finde modet til at møde dem med støtte fra terapeuten kan langsomt øge evnen til at rumme det svære – og det kan igangsætte dybere ændring i relationer til andre og til en selv.
Vi kan nok ikke lave verden eller de andre om, men vi kan se os selv og vores situation tydeligere, mærke det vi holder væk, og lære at tage vare på det på en mere konstruktiv måde. Vi lærer tidligt om verden er et trygt eller utrygt sted, og vores tilknytningsmønster farver alle vores relationer – som regel uden at vi er klar over det. I terapi kan man langsomt skabe mere tryghed, der hvor utrygheden findes.
Tilknytningsmønstre
Relationer og kontakt med andre spiller ofte en stor rolle i terapi – og vores evne til at indgå i relationer er i høj grad præget af den tidlige tilknytning.
Måden vi bliver behandlet på i de første år af vores liv sætter meget dybe spor. Hvis vi gennem opvæksten bliver mødt af voksne som for det meste er følelsesmæssigt tilgængelige, omsorgsfulde og hjælper os med at regulere svære følelser, udvikler vi typisk et trygt tilknytningsmønster.
Det betyder at man har let ved at være tilgængelig, lydhør og engageret i kontakt med andre. Man kan mærke sine egne følelser og behov, og kan rumme andres følelser uden at miste balancen.
Hvis de primære omsorgspersoner af den ene eller anden grund ikke har kunnet være tilstrækkeligt følelsesmæssigt tilgængelige, så tilpasser man sig og danner et utrygt tilknytningsmønster.
Man kan udvikle forskellige former for utryg tilknytning. Nogle mennesker lærer at klare sig ved at trække sig, og forskanser sig fra de svære følelser (utryg afvisende tilknytning). Andre tilpasser sig ved at være alt for fokuseret på de andre, længes efter kontakt, klynger sig til andre mens de mister følingen med hvad de selv vil – og er samtidig usikre og bange for at miste kontakt (usikker-ambivalent tilknytning).
Tilknytningsmønstre viser sig især i nære relationer, hvor vi bliver følelsesmæssigt berørt. Det kan være i parforhold, men også i relationen til egne børn, forældre, venner, kollegaer eller endda i terapien.
Som regel er man ikke 100% tryg eller utryg. Man er en blanding, og de utrygge dele dukker op der hvor man er presset, eller hvor det betyder mest for en (fx i parforhold eller i relationer til forældre og børn). Måden vi relaterer til andre mennesker på er i høj grad bestemt af vores tidlige tilpasning (af vores tilknytningsmønster).
Når man gribes af utryg tilknytning opleves det meget intenst. Det kan være en stor ensomhed, en følelse af ikke at være noget værd overhovedet, stor sårbarhed, en følelse af at ingen nogensinde vil kunne elske en. De følelser er svære at holde ud og typisk undgår man dem ved hele tiden at holde sig i gang, bekymre sig, søge bekræftelse, arbejde for meget, eller ved at lukke helt ned og mærke meget lidt.
For det lille barn er det at høre til og være afholdt livsvigtigt, og det er derfor manglen på omsorg opleves så intenst. Men for en voksen er det ikke længere livsnødvendigt, så man kan med hjælp fra en nærværende terapeut lære at blive ved følelserne, selvom de er ubehagelige. Så opdager man at man faktisk ikke går i stykker af at mærke dem.
Selvom vores tidlige erfaringer præger os dybt, er de ikke vores skæbne. I en tryg relation kan hjernen og nervesystemet gradvist lære at nærhed ikke længere behøver være forbundet med fare. Derfor kan et utrygt tilknytningsmønster langsomt udvikle sig i en mere tryg retning.
Klik her for at komme til kontakt og praktisk info.
Fordybelse
Nogle mennesker føler et behov for perspektiv eller fordybelse – en nysgerrighed eller længsel efter at vende sig mere indad.
Det kan skyldes flere ting: Nogle er blevet mæt af indtryk og nydelse, andre har opdaget at livet ikke helt blev sådan som de havde håbet som unge, og at lykken måske alligevel ikke indfandt sig da de fik en partner, børn, job, bil, sommerhus osv.
Nogle opdager at lykken og længslerne bliver ved med at være bag den næste bakketop, efter den næste succes, efter det næste problem bliver løst. Måske opdager man illusionen i at lykken ligger i fremtiden, og stopper derfor op og kigger indad i stedet.
Samtaler kan være en støtte i processen med at kigge indad – individuationsprocessen som Jung kaldte den. Det kan være en meget givende og meningsfuld proces.
Klik her for at komme til kontakt og praktisk info.